Storbritannien

england

Storbritannien skrev historie i starten af 1863, hvor almen skolegang blev pligt. I starten af 1864 er det kun et fåtal af britiske børn fra seks år, der ikke går i skole.

Storbritannien har kontrol over mange kolonier omkring i verden, herunder store områder i Afrika og Australien, Ceylon, Singapore, Sierra Leone og Canada. Selvom mange fra hele Europa stadig immigrerer i stor stil til fx Amerika, er udrejsen fra Storbritannien særligt stor – især de mange kolonier i Australien er blevet et mål for drømmere, der ønsker at skabe noget for sig selv. Drømmen om guld i fx New Zealands naturlige rigdomme er den nye gyldne feber.

Men koloniseringen betyder en spredt befolkning og mange blodige kampe med indfødte i de forskellige områder. Storbritannien står svagt som land, og i starten af 1863, hvor hele den irske produktion af kartofler fejlede, falder Storbritannien ind i en depressionstilstand i hjemlandet, hvor fattigdom er normen for størstedelen af befolkningen. Industrialiseringen har desuden skabt både børn og voksne, der arbejder sig til døde på de store kulfabrikker og togstationer. Der er arbejdskraft nok, så er man træt af sit job, kan der altid findes nye, mere desperate mennesker.

Her i slutningen af 1800-tallet har de dog prøvet at leve højere på deres økonomiske interesser, bl.a. i Det Ottomanske Rige. Den nye magtfaktor er ikke længere kolonisering, men kontrol af banker og økonomi, hvilket har været en vigtig brik i Storbritanniens nye magtpolitik.

Storbritannien i dag:
Landet føler sig truet af de voksende verdensmagter, især Det Tyskland Kejserrige, og søger nye muligheder for at forblive den største kolonimagt. De har en alliance med Amerika, omend skrøbelig, og har økonomiske interesser på især Cypern og i Egypten, til stor gene for Det Ottomanske Rige.