Det Tyske Kejserrige

PreussenDet Tyske Kejserrige opstod i 1871 efter den fransk-preussiske krig, og de samlede fyrstedømmer udgør nu en reel magtfaktor i Europa.

Tyskland er langt fremme i det dampdrevne ræs. De har allerede konstrueret togbaner ud over alle landegrænser, og deres damplokomotiver er de største og mest pålidelige.

Som resultat af samlingen af den Skandinaviske Union efter Preussens nederlag i 1864, hvor de blev ramt af en større magt end de havde regnet med, var deres krigslyst for en tid tæmmet. Frankrig så i den forbindelse sit snit til at udnytte Preussens svaghed og indledte derfor den franks-preussiske krig i 1870 med et zeppelinerangreb. Preussen svarede dog stærke igen med rullende kanoner, der spyede flammer langt op i luften, hvilket sikrede dem en hurtig sejer. De vandt i den forbindelse Alsace og Lorraine, og dannede derefter Det Tyske Kejserrige sammen med de tyske kejserdømmer.  For at skabe ro omkring denne nye stormagt sørgede Bismarck for fremgang og prøvede at få et godt forhold til Storbritannien og Rusland, men med hans død i 1888 kom der desværre andre boller på suppen: William II var overbevist om tyskernes overmagt og ret til at herske over andre, og han ødelagde fuldstændigt det partnerskab, der så småt var kommet til de andre europæiske lande.

Tyskland i dag:
Forholdet til Storbritannien, Rusland, Frankrig og Den Skandinaviske Union er meget anstrengt. Tyskerne har storhedsvanvid, men formår ikke helt at få det videnskabelige fremskridt med sig. Det Ottomanske Rige har dog vist interesse, og tilstedeværelsen til verdensudstillingen kan vise sig at være den brik, som tyskerne mangler.