Frankrig

frankrigFrankrig er et land af vækst og krig efter sin voldsomme revolution, hvor landet har lidt genopstandelse og fald.

Siden Louis Napoléon Bonaparte, Napoleon d. 1.’s nevø, ledede et statskup i 1848 og blev valgt af folket til Kejser af Frankrig i 1851 har Frankrig haft en strålende fremgang.

Louis besluttede sig for at samle nationen, hvilket sker med et løfte om videnskabens vidundere og en trussel i form af brølende kanoner. Louis var ikke sen til at genopbygge den franske hær da Rusland satte startskuddet til Krimkrigen, og kort tid efter den franske sejr i Østrig drog de imod Krim og vandt store landområder helt frem til 1863. Året efter indtog det franske kejserige ligeledes Mexico i en så overlegen demonstration af militær magt, at de nu har slået fast, at de er en stormagt.

Under disse store krige blomstrede landet, der blev gjort store fremskridt indenfor dampteknologi, og de blev førende indenfor zeppeliner. De havde i sandhed nået evolutionens top, men det varede ikke evigt.

I 1871 tabte Frankrig den franks-preussiske krig, afstod Alsace og Lorraine til preusserne og Louis blev sendt i eksil. Dette var begyndelsen på Den 3. Republik og en tid, hvor Frankrig kæmpede for at komme på fode igen. Landets præsidenter holdt dog ikke længe, og i et forsøg på at genvinde mere magt, indgik Frankrig i en alliance med Rusland; Frankrig hjalp russerne med det nyeste inden for krigsudstyr og med udbygningen af jernbanerne på tværs af Europa, imod lovning om styrker i det tilfælde, at Preussen og deres allierede skulle erklære krig mod Frankrig. Til den dag i dag er de to riger stadig allierede.

Frankrig i dag:
Landets præsident, Felix Faure, håber på at landet kan genvinde sin førerposition på det videnskabelige verdenskort igen med denne verdensudstilling og en stor satsning på opfinderne af i morgen. De frygter dog den anspændte situation i Europa og håber på at kunne dreje fokus væk fra stridighederne under udstillingen.