Amerika

usaMulighedernes land! Men også et land, hvor blodet har flydt. For mange år siden, da man første gang fandt denne landmasse, blev verden og mulighederne uendelige. Kirkelige og politiske magter kæmpede om landområder, og den lokale befolkning blev nærmest udryddet.

Enkelte stater rev sig dog løs af  den amerikanske Union, der blev skabt efter de indledende kampe om landet, og disse gik samlet under betegnelsen Konføderationen. Præsident Lincoln, der var elsket af det amerikanske folk, tolererede denne “sydstatsnation”, som blev dannet, men tolerance var ikke det samme som accept.

Og så kom staterne i krig. Fjendtlighederne startede den 12. april 1861, da Konføderationens styrker angreb en af Unionens militære installationer, Fort Sumter i South Carolina. Lincoln svarede igen med at opfordre frivillige til at melde sig til en hær, som skulle bestå af tropper fra alle stater. Det fik yderligere fire slavestater til at træde ud af Unionen. I løbet af krigens første år sikrede Unionen sig kontrollen over grænsestaterne og etablerede en flådeblokade af alle Konføderationens havne, mens begge sider opbyggede hære og samlede forsyninger. I 1862 resulterede en række kampe som slaget ved Shiloh og slaget ved Antietam i store tab – langt større end nogensinde tidligere i Unionens historie. Dette skete bl.a. fordi brint blev brugt som brændstof for kæmpemæssige krigsmaskiner med kanoner, der spyede ild. I september 1862 resulterede Lincolns Emancipationserklæring i slaveriets afskaffelse, hvilket bidrog yderligere til Konføderationens mangel på kampklare mænd. Dette blev tydeligt ved slaget ved Gettysburg, hvor Konføderationen led et svært nederlag.

Det amerikanske styre råbte derfor påhjælp fra sine allierede i 1864 i et forsøg på at få krigen afsluttet hurtigt. Rusland, som var i besiddelse af en lille koloni i Karlifornien, var længe et frirum, hvor russiske soldater holdt alle ude, der ikke var russere. Da de så at krigens udfald tydeligt var på vej i Unionens favør, valgte de dog at hjælpe dem i kampene imod Konføderationen. Derfor var det også en smal sag for Unionen og Rusland at fortsætte med at udmatte Konføderationens styrker ved flere mindre kampe, der i sidste ende førte til krigens afslutning i 1865. Landet lå i ruiner efter krigen, og Rusland var ikke sen til at tilbyde sin hjælp – imod lovning af visse tjenester selvfølgelig.

Amerika i dag:

Amerika trives egentlig ret godt efter borgerkrigen, og lever højt på den teknologiske udvikling. Forholdet til Rusland er lidt anstrengt, da de ikke helt har lyst til at indrømme, at der er gæld imellem de to stormagter, og et eller andet sted er håbet nok, at det vil blive glemt på et tidspunkt. Af de europæiske magtfaktorer støtter Amerika mest Storbritannien, men de prøver generelt at holde sig lidt uden for konflikterne, når det er muligt.