Ghyslaine Ménard

Profession: Assistent til den franske senator Roland Deniau

Nationalitet: Frankrig

Hvis der er en, der hader sit job, så er det helt klart Rolands assistent, Ghyslaine Ménard – Lanie blandt venner. Hun ønsker at være en kvinde i den politiske verden, og at være assistent for en af Frankrigs mest opmærksomhedskrævende senatorer er selvfølgelig en vej frem – en vej, hun har tænkt sig at udnytte. Men hun har også lovet sig selv, Gud og alle andre, at det sekund, hun ikke længere er afhængig af den idiots økonomiske støtte, skal hun nok fortælle ham en ting eller to. Lanie er en ung kvinde, der virkelig tror på revolutionen, på et fælles Frankrig, kort sagt på alt det, som Roland siger højt i de taler, hun har skrevet, men som han ikke selv tror på. Ikke rigtigt i hvert fald. Hun håber på at kunne bruge verdensudstillingen som en måde at vise sit ansigt på, og hun vil udnytte dette til fulde, om så man skal knuse et par æg for at lave en omelet.

Hvad kan der forventes af spil som Ghyslaine Ménard?
Ghyslaine er en kvinde, der er klar på at sælge sin syge mor, hvis det tjener et større formål, og i spillet som Ghyslaine skal man være klar på at gå på kompromis med sig selv for sin ideologi. Ghyslaine har ikke mange relationer, men får meget information om andre karakterer – rygter osv. er en del af hendes profession.

Klam-O-meter:
Gul