Charlie Parks (optaget)

Profession: Assistent til Emilia og Gregory Stafford

Nationalitet: England

Charlie er en dygtig økonom og personlig assistent, der har fingeren med i alt, hvad der foregår indenfor Staffordfamiliens aftaler, regnskaber og fremtidsplaner. Charlie er velset af både familien og dennes omgangskreds, og utroligt dygtig til sit hverv. Han kan på overfladen godt virke som lidt afstumpet og kort for hovedet – han udtaler sig aldrig offentligt om noget, før han har vendt det med sine klienter (Gregory Stafford især), men de få, der kender Charlie, ved at han faktisk både kan grine og skælde ud, om end han aldrig udtrykker sig således i det offentlige rum. Charlie kommer fra en familie af handelende og kolonister i England og har gået på meget fine skoler. Han har ingen ambitioner om at blive mere end hvad han er – han kender godt sin plads som økonomen; kagefiguren lader han andre om at være.

Hvad kan der forventes af spil som Charlie Parks?
Manden i midten af et dramatisk familieliv, hvor man ikke altid har lyst til at være. Charlie er den, der holder Gregoryfamilien sammen, og man skal have lyst og evne til at navigere i politiske drama imellem adelsfamilier, diplomater og rigmænd. Spillet som Charlie kræver desuden en spiller, der godt kan lide at plotte.

Klam-O-Meter:
Orange