Politiske folk og andre personligheder

De tilstedeværende politiske folk og deres følge er de karakterer, der skaber meget af det underliggende, politiske plot. Man skal huske, at 1898 ikke er et stabilt år: der er utallige konflikter, der ligger og ulmer, og alle disse karakterer vil have rig mulighed for at tage konflikterne op internt og måske købe sig til magt i form af opfindelser. Det meste af det politiske plot bliver båret af disse karakterer, og mange af dem vil kræve, at man ønsker at spille politisk aktiv på den ene eller anden måde. Andre af karakternerne er dog også personligheder på den måde, at de er her for at vise deres nationalitets styrke, og der vil være mulighed for at spille på lettere stereotypiske billeder af disse nationaliteter.