Mihael Kamenov Radulov

Profession: Opfinder og livlig fortaler for den russiske nation og Marxisme

Nationalitet: Rusland

Mihael er russisk opfinder og arbejder med damp og transport som hovedområde. Han har tidligere arbejdet direkte imod store navne som Edwina Brachwich og Mimmi Kanerva, og er ikke bleg for at udnytte andres forskning og gå skridtet videre. Det er ikke fordi Mihael er skruppelløs eller mangler respekt for andre – han ser det simpelthen bare ikke som tyveri, og den nylige diskussion om patent på ideer gør ham arrig. For ham er samfundet det vigtigste, og vi skal løfte i flok. Hvis dog bare resten af verden kunne se det. Mihael er en fredelig nok mand, og hans filosofi er baseret på næstekærlighed og fred i verden, men han er godt klar over, at man skal knuse nogle æg for at lave en omelet. Mihael kunne virkelig have levet i luksus, hvis han ville, men hans passion for en verden, hvor alle er lige, gør, at han deler sine opfindelser frit med den russiske stat.

Hvad kan der forventes af spil som Mihael Radulov?
Ingen positive relationer forud for spillet, men med mulighed for at arbejde ud fra rygter og sladder. Mihael har en stor, økonomisk kapital, som han kan gøre brug af for at komme tæt på folk, og er en pålidelig, rar mand. Mihaels største opgave til udstillingen er at få så meget “inspiration” som muligt fra de andre.

 Klam-O-Meter:
Grøn