Belle Jallet (optaget)

Profession: Økonomisk vejleder til Jean Marveaux og bestyrer af flere beværtninger i Frankrig.

Nationalitet: Frankrig

Belle er Jean Marveaux’ økonomiske vejleder. Ikke at hun har meget mere forstand på økonomi end han, men det er altid rart at have to sæt øjne på tingene. Belle er desuden en af Jean Marveaux’ mest betroede ansatte, og til dagligt bestyrer hun hans mange beværtninger rundt omkring i Frankrig med hovedkontor på La femme Clé, hvor hun fører tilsyn med forretningerne. Belle danner romantisk par med Jeans fætter, Pierre Marveaux, og er til tider en måde for Pierre at styre sin fætter på. Belle er opvokset i en arbejderfamilie og går meget op i, at hendes ansatte skal have det godt – også de, der er der for at “underholde” kunderne. Hun er godt klar over, at gør hun ikke sit arbejde, er der bare andre, der gør det, og hun må engang imellem tage beslutninger, der er det mindste af to onder. Belle er dog af den klare overbevisning, at hun er den bedst egnede til hendes job, selvom der er andre, der tvivler.

Hvad kan der forventes af spil som Belle Jallet?
Belle er en kvinde med ben i næsen, der godt tør sige sin boss imod, og derfor bliver hun respekteret. Man skal derfor kunne sætte sig imod andre og spille karakteren, der er ligeglad med trusler, hvis hun er sikker på, at hun har ret.

Klam-O-Meter:
Orange

(Dette er muligheden for at spille i en gruppe på fem: Jean Marveaux, Laurent Gardin, Belle Jallet, Pierre Marveaux og Michelle Veretout.)