Gérald Loupe

Profession: Assistent, rådgiver, ven og tjener til Mélodie Aliker

Nationalitet: Frankrig

Gérald vil det bedste for Alikerfamilien. Han har været faderens økonomiske rådgiver, og da faderen pludselig dør, bliver Gérald bedt om at passe på Mélodie lige meget hvad. Han får adgang til en stor sum penge, som vil være hans, den dag Mélodie ikke længere har brug for ham, men Gérald er slet ikke interesseret i pengene – han vil gerne hjælpe en familie, han mener altid har tjent Frankrig godt. Gérald har altid set familien som en traditionernes familie, og han vil sikre sig, at Mélodie følger disse traditioner. Lige nu virker hun dog meget mere interesseret i alt andet end at finde sig en mand, der er fornuftig og kan overtage familieforetaget.

Hvad kan der forventes af spil som Gérald Loupe?
Gérald Loupe spiller tæt op af karakteren Mélodie, som mere eller mindre er Géralds værge og det tætteste han nok nogensinde kommer på en datter selv. Der vil være mange overfladiske informationer om resten af Frankrigs rigdom, og Gérald er Mélodies mulighed for at socialisere med disse i kraft af hans information om dem.

Klam-O-Meter:
Grøn

(Denne rolle er en del af en gruppe på 2/3: Mélodie Aliker, Gérald Loupe (og c-rollen Cécilie Baume))